Altså røde linser. Disse linsedeller er endnu en genialitet fra bloggen hijaluna.wordpress.com, og du finder opskriften her.
Jeg udelader selv græskarkerner og mel, men plejer ellers at følge opskriften nogenlunde.
Og så får man altså sådan nogle fine deller:
Dellerne kan både bruges på madpakken, og som man ellers ville spise frikadeller ved aftensmåltidet.
Her følger opskriften på en simpel sovs af spinat og champignoner, som passer glimrende til!
Ingredienser til 2 personer:
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 2 gulerødder
- ½ pose frossen, helbladet spinat (ca. 225 g)
- ½ bakke champignoner (200 g)
- ½ ds. hakkede tomater
- Salt
- Ketchup/tomatpuré
Start med at hakke løget og svitse det i olie med den frosne spinat i en gryde.
Skær gulerødder i tern og hak hvidløget fint.
Svits dem med spinat og løg, når spinaten er tøet, og vend så de hakkede tomater i.
Skær champignoner i grove stykker og vend dem i. Læg evt. låg på gryden et par minutter. De skal kun lige være møre.
Smag til med salt og ketchup eller tomatpuré.
Server med linsedeller, mangochutney og ris.
Velbekomme!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar