søndag den 13. januar 2013

Kanelgrød med æble, figen og blåbærsirup

De morgener, hvor vi er løbet tør for mælk, og den sædvanlig gryn og mælk, derfor ikke kan lade sig gøre, så står den på havregrød (lavet på vand)!
Her til morgen fik jeg lyst til at lege lidt med tilbehøret og endte med en kanelgrød med æblestykker, tørrede figner, græskarkerner og en blåbærsirup fra Urtekram, som jeg fik i adventsgave - haps! :)




Kanelgrød med æble, figen og blåbærsirup (1 person):
  • 1 dl finvalsede havregryn
  • 2 dl vand
  • 1 knsp. salt
  • ca. 1 tsk kanel
  • ½ syrligt æble
  • 4 små spanske figner (eller to almindelige)
  • 3/4 spsk blåbærsirup (kan erstattes med fx honning)
  • ½ spsk græskarkerner (kan erstattes med mandler)
Kom gryn, vand og salt i en gryde og kog det til grød. Hvis du har en mikroovn kan du også lave grøden direkte i skålen ved at give den ca. 2 minutter på høj og røre lidt rundt i den bagefter.
Skær imens æblerne i tern og fignerne i mindre stykker.
Rør kanelen i den færdige grød og top med æbler, figner, græskarkerner og blåbærsirup.

God morgen! :)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar