fredag den 3. maj 2013

Salat med balsamico-stegte pærer, danablu og hasselnødder

Pærer får en helt særlig aroma, når de bliver tilberedt, og det har jeg udnyttet i denne salat: Skiver af pærer ristes på panden og karamelliseres let med balsamico og honning. Hertil knasende sprøde hasselnødder og en kraftig danablu - velbekomme! :)



Salat med balsamico-stegte pærer, danablu og hasselnødder:
  • 200 g grønne bønner (jeg brugte frosne)
  • 2 store stængler bladselleri
  • 2 pærer (gerne af sorten conference)
  • 1 spsk balsamicoglaze
  • ½ spsk honning
  • 1½ spsk citronsaft
  • et lille drys salt
  • en håndfuld hasselnødder
  • 1½ spsk smuldret danabluost (alternativt; parmesanflager)
Skær bladsellerien i tynde skiver og pærerne i tynde både. Kom pærebådene på en varm pande med lidt olivenolie og citronsaft og steg dem 4 minutters tid. Tilsæt balsamicoglaze og salt rist videre et minuts tid og kom så honning og hasselnødder ved de sidste minutter. Anret bønner og bladselleri i et fad og fordel pærer og hasselnødder ovenpå. Top med danablu og server straks.








Ingen kommentarer:

Send en kommentar