Spinat-æggemuffins med ost (6 store):
- 400 g frossen, helbladet spinat
- 5 mellemstore æg
- 100 g revet ost, gerne en der smager af noget
- evt. 1/4 tsk muskat
- 2 spsk husk
- 1 tsk salt
- 1 spsk flødeost (jeg havde en rest Buko pikant) eller skyr
Tø spinaten op (fx i mikroovnen) og pres overskydende væde fra. Pisk æggene sammen med flødeosten og rør spinat, ost, husk, salt og muskat i. Fordel massen i 6 store silikone-muffinforme (jeg har nogle fra IKEA - alternativt kan du bage massen i et ildfast fad) og bag dem ca. 20-25 minutter ved 200 grader. Lad dem køle let af inden servering, så de sætter sig.
En dejlig let ret her ovenpå fed julemad :-)
SvarSletOg rødbedepesto til, uhm:-)
Godt nytår ønskes du af Maria & Tina
"En verden af kunst" på www.mariahoffbeck.blogspot.com