onsdag den 11. februar 2015

Salat med bagt sweet potato, grønne bønner og rugbrødschips

Ristet rugbrød er fantastisk! Super sprødt og med en dejlig ristet smag. Og brækker man det i stykker har man faktisk næsten chips! Sådan en portion blev topping på denne lækre middagssalat med bagt sweet potato og grønne bønner. Velbekomme! :-)


Salat med bagt sweet potato, grønne bønner og rugbrødschips (2 personer):
  • 450 g sweet potatoes, gerne lidt små
  • 1 spsk olivenolie
  • salt
  • ca. 350 g grønne bønner (haricots vertes) (jeg bruger frosne)
  • 1 stort syrligt æble
  • 5-6 spsk hytteost
  • 2 tynde skiver rugbrød
Skrub kartoflerne og skær dem i både. Læg dem i et enkelt lag på en bageplade med bagepapir og pensl med olivenolie. Drys med salt og bag dem 20-25 minutter ved 200 grader.
Skær æblet i mundrette stykker og tø bønnerne op, enten i mikroovn eller ved at hælde kogende vand over dem (hvis du bruger friske bønner: giv dem 1-2 minutter i letsaltet vand). 
Rist rugbrødet på beggesider til det er godt ristet og helt sprødt. Lad det køle lidt af og bræk i grove stykker.
Anret de bagte sweet potatoes med grønne bønner og æble og top med hytteost og rugbrødschips.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar