Karrybagt selleri og gulerødder med ærter (2 prs.):
- 1 mellemstor knoldselleri
- 3-4 store gulerødder
- 1,5 spsk olivenolie
- 1 spsk karry
- 0,5 spsk spidskommen
- salt
- 3-4 dl grønne ærter (jeg brugte bare dem fra frost)
- Til servering: mangochutney eller græsk yoghurt og fladbrød (kan købes hos arabiske købmænd)
Skræl sellerien med en kniv og skær den i grove tern (ca. 2,5 x 2,5 cm). Skræl gulerødderne og skær dem i tykke skiver. Kom begge dele på en bageplade med bagepapir og vend med olie og krydderier og drys med salt. Bag ved 200 grader i ca. 40-45 minutter eller til sellerien er mør.
Vend de bagte grøntsager sammen med ærterne i en skål.
Server med mangochutney eller lidt græsk yoghurt og nogle fladbrød.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar