lørdag den 28. april 2012

Pandekager med rødbedemos og spinat

For noget tid siden postede jeg et begejstret indlæg om, hvordan man kunne lave pandekager uden mælk og æg.
Jeg er stadig lige begejstret: De smager fantastisk godt!
Dog har jeg måttet sande, at det nok forbliver en madpandekage. De gør sig altså ikke helt så godt med sødt som traditionelle pandekager.

Nå, men her kommer et forslag til en ny slags fyld! 


En lille teaser...




Fyld til 2 personer:

  • 3 store rødbeder
  • 2 fed hvidløg
  • 1 løg
  • 1 spsk tahin
  • 1 spsk rødvinseddike el.lign.
  • ca. ½ glas vand
  • ½ pose frossen helbladet spinat
  • Muskatnød
  • Salt
Skræl rødbederne og skær dem i grove stykker. Kog dem helt møre (jeg var for utålmodig). Hak imens løg og hvidløg.
Hæld vandet fra rødbederne, tilsæt en smule olie i bunden af gryden samt godt halvdelen af løg og hvidløg. Svits kortvarigt.


Kom det hele i blenderen sammen med tahin, eddike og vand. Blend helt glat (konsistensen skal være lidt som hummus). Tilsæt evt. mere vand, hvis det bliver for tykt. Smag til med salt og evt. mere tahin eller eddike efter din smag.


Kom resten af løg og hvidløg i gryden med lidt olie og svits det sammen med spinaten. Smag til med salt og muskat.

Og så er det bare at fordele fyldet i pandekagerne - Værsgo! :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar