søndag den 3. juni 2012

Frisk gazpacho med avocadostykker

Vi nærmer os med forsigtige skridt en årstid, hvor det er til at opdrive solmodne tomater, som nok er et must for denne gazpacho (en suppe lavet af rå, blendede grøntsager)! 



Ingredienser til to personer:
  • 3 store modne tomater
  • 3 røde snackpebre (eller 1 stor peberfrugt)
  • 3 stilke bladselleri
  • 1/4 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 spsk hvidvins- eller æblecider-eddike (eller noget der ligner)
  • 4 dl vand
  • ½ tsk spidskommen
  • Oregano
  • Salt og peber
  • Honning
Skær grøntsagerne i mindre stykker og kom dem i blenderen sammen med vandet.


Blend til en glat masse. Tilsæt olie og eddike og smag til med krydderier, salt og honning. Tilsæt evt. lidt mere eddike eller balsamico, hvis suppen ikke har nok kant.
Lad suppen trække en time på køl, og tag den ud i god tid inden servering, så den kan nå at blive tempereret.



- Og så' der supp'!
Server med avocadostykker, der har fået lidt citronsaft og salt, eller rids dem i tern i skallen, ligeledes med citron og salt, og spis dem til, som de er - de forsvinder hurtigt! ;)





Ingen kommentarer:

Send en kommentar