tirsdag den 12. marts 2013

Kikærte-gulerodsdeller (veganske og glutenfri)

Her kommer endnu en lækker vegetar-delleopskrift. Brug dem som fyld i pitabrød eller tortillawraps, på madpakken, som vegetarbøf i en burger eller spis dem (som vi gjorde) med ris, en sennep-yoghurtdressing og æblestykker. Velbekomme! :)



Kikærte-gulerodsdeller (ca. 10 stk.):

  • 250 g kogte kikærter
  • 300 g gulerødder 
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 tsk karry
  • 2 tsk spidskommen
  • 2 spsk tahin
  • 1 spsk citron
  • 50 g peanuts eller mandler, blendet til rasp (kan evt. erstattes med 2 spsk grahams/fuldskornsmel)
  • salt
Skræl gulerødderne og skær dem i mindre stykker. Kog dem møre (men ikke helt udkogte!) i letsaltet vand og hak imens løg og hvidløg fint. Hæld vandet fra gulerødderne og blend dem groft med kikærter, krydderier, løg og hvidløg med en stavblender - der må godt være lidt klumper. Rør de resterende ingredienser i og smag til med salt. Form 'farsen' til flade deller og steg dem i olivenolie ved jævn varme 3-4 minutters tid på hver side.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar