Bagte peberfrugter med rørt tun (2 personer):
- 3 snackpebre
- 1 dåse tun
- 1 lille løg
- 1,5 tsk dijonsennep
- 2-3 spsk cremefraiche eller skyr
- 1 god squeeze citronsaft
- salt og peber
- Pynt: dild
Halver snackpebrene og fjern kerner og stilke. Bag dem i ovnen på en bageplade eller i et fad ved 200 grader i ca. 25-30 minutter eller til de er let brankede og møre. Hak imens løget fint og rør med tun, cremefraiche, sennep og citronsaft. Smag til med salt og peber. Anret de bagte peberfrugter flot på en tallerken med tunsalaten og pynt med friske dildkviste.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar