fredag den 19. september 2014

Blomkåls-couscous med friske figner, mandler og persille

Denne low carb blomkåls-couscous serverede jeg forleden som tilbehør til nogle bagte fyldte auberginer. Den er dejlig frisk i smagen og nem at tilberede, foruden at den er propfuld af vitaminer! ;) Velbekomme 




Blomkålscouscous med friske figner, mandler og agurk:
  • 1 lille blomkålshoved
  • en halv agurk
  • 3 friske figner
  • 1 håndfuld mandler
  • 1 lille potte persille
  • 1,5 spsk olivneolie
  • saft og revet skal af en halv økocitron
  • 0,5 tsk salt
  • evt. et nip stødt muskat
Skær blomkålen i lidt mindre stykker og puls til ris i blenderen. Skær agurken i halve skiver eller tern og fignerne i tynde både. Hak persillen og vend den sammen med blomkål, olie, salt, evt. muskat, citronskal og -saft. Skær mandlerne i splitter og rist dem på en varm, tør pande, eller i ovnen på et stykke folie, hvis du alligevel har gang i den. Vend figner og agurk forsigtigt i salaten og top med mandlerne.

2 kommentarer:

  1. Sikke lækkert :-) Jeg er vild med din blog - den er en stor inspirator for mig! Tak for det :-)
    Kh Cathrine fra www.cathrineyoga.dk

    SvarSlet