Hjertesalat med avocado, friske figner og tahincreme (middagsret til 1 person, tilbehør til 2):
- 1 hjertesalat
- 1 frisk figen
- 1 lille moden avocado
- 1 forårsløg
- ca. 8 cm agurk
- 2-3 tsk citronsaft
- salt
- 1 spsk kvark eller skyr (eller bare et tyktflydende mejeriprodukt)
- 1 tsk tahin
- 0,5 tsk honning
- evt. 1 tsk sesamfrø
Pluk salaten i grove stykker og skær forårsløg i tynde ringe. Skær agurken i halve skiver og avocadoen i tern. Anret alle fire dele på en tallerken og top med den friske figen i tynde både. Rør kvark, tahin, honning og citronsaft sammen i en lille skål og smag til med salt. (Dryp i øvrigt også avocadoen med lidt citronsaft og giv den lidt salt.) Top salaten med tahincremen og evt. lidt sesamfrø til pynt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar