onsdag den 28. januar 2015

Fiskesuppe med kokosmælk og karry

Denne fiskesuppe har en dejlig mild karrysmag med et strejf af ingefær og fylder godt i maven med de mange grøntsager. Nyd den på en kold vinteraften. Velbekomme! :-)


Fiskesuppe med kokosmælk og karry (ca. 3 personer):
  • 300 g mørksejfilet eller anden hvid fisk (rødspætte, kulmule, lyssej, torsk etc.), skåret i tern
  • 1 broccoli
  • 3 store gulerødder
  • 2 stængler bladselleri
  • 2 store fed hvidløg
  • 6 dl vand
  • 1 bouillonterning
  • 1 dåse kokosmælk
  • 2 spsk mild karry
  • 3 tsk stødt ingefær
  • 1 tsk paprika
  • 2 spsk mangochutney
  • salt
Skær broccolien i mundrette stykker, bladselleri i tynde skiver og gulerødder i halve skiver. Svits alle tre dele i en smule olie i en stor gryde 3-4 minutter og tilsæt så finthakket hvidløg. Hæld vand og kokosmælk ved og tilsæt bouillonterningen. Bring det i kog og rør krydderierne i. Lad det simre 5-8 minutters tid, eller til grøntsagerne er næsten møre. Smag til med mangochutney og salt og vend så fisken i. Kog yderligere 5 minutter og vær forsigtig med at røre for meget rundt i suppen, så fiskestykkerne bevares bedst muligt. Server med godt brød og evt. et klat cremefraiche.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar