- 450 g kalkunbryst (jeg brugte et halvt helt kalkunbryst, men du kan også bare købe kød, der allerede er skåret i tern/strimler)
- 2 store spsk peanutbutter (jeg brugte crunchy)
- 1 spsk sød chilisauce
- 1 spsk ketchup
- 1,5 soya
- 0,5 spsk citronsaft
- 1 tsk stødt ingefær
- 2 fed hvidløg, finthakket
- 2 spsk kvark/skyr/yoghurt
- 1 kg jordskokker
- 1 spsk + 1 spsk olivenolie
- salt
Skrub jordskokkerne, fjern eventuelle mærker og skær dem i kvarte med skrællen på. Vend dem med 1 spsk olie på en bageplade med bagepapir. Drys med salt og vend godt rundt. Sæt dem i ovnen ved 200 grader i ca. 20-25 minutter.
Rør imens peanutbutter, chilisauce, ketchup, soya, citronsaft, ingefær, hvidløg, 1 spsk olie og kvark sammen til en glat marinade. Smag om du vil have den syrligere/saltere/sødere og justér efter behag. Skær kalkunen i store tern eller strimler og vend dem i marinaden. Sæt kødet på spyd og gør plads til dem på bagepladen med jordskokkerne. Bag dem med i yderligere ca. 20-22 minutter eller til de er gennemstegte.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar