lørdag den 6. juni 2015

Paleo bananpandekager med jordbær, kokos og lakrids

Weekendmorgener giver tid til lidt ekstra morgenmadsforkælelse, men disse pandekager blev nu, når sandheden skal frem, lavet til frokost på en af forårets mange helligdage, hvor køleskabet var temmelig tomt og butikkerne lukkede. ;-) Pandekagerne er af den sunde slags uden mel, lavet på banan og æg, og så er de toppet med en lynhurtig jordbærkompot (i mikroovn), kokosflager og lakrids. Mums! 



Paleo bananpandekager med jordbær, kokos og lakrids:
  • 1 stor overmoden banan
  • 2 æg
  • 1 nip salt
  • smør til stegning
  • 100 g frosne jordbær
  • evt. lide sødemiddel
  • 1-2 spsk kokosflager
  • 1 tsk lakridsgranulat
Blend banan og æg sammen med et nip salt. Sæt 3 eller 4 ca. 1,5 spsk-dejklatterklatter af gangen på en jævnt varm pande med smør og steg et par minutter på hver side. Vær forsigtig når du vender dem første gang. 
Kom imens jordbærrene i en lille skål og tø dem op i mikroovnen. Vend dem evt. med lidt sødemiddel - ofte er de egentlig søde nok i sig selv. 
Anret bananpandekagerne med jordbærkompot, kokosflager og lakrids og spis straks!







Ingen kommentarer:

Send en kommentar