Denne tomatsuppe har en fyldig, klassisk smag af den altid vellykkede kombination mellem tomat og fløde - og så er den alligevel ikke helt ordinær... Jeg har nemlig smagt den til med kanel, hvad der måske lyder sært, men ikke desto mindre smager (og dufter) helt fantastisk! Velbekomme. :-)
Cremet tomatsuppe med porrer og fløde (2-3 personer):
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 1 tsk kanel (eller 1 kanelstang)
- ½ tsk garam masala (et blandingskrydderi bestående af bl.a. spidskommen, kardemomme, kanel, peber og koriander)
- ca. 5 dl vand
- 1 dåse hakkede tomater
- 1 slank porre
- 1½ spsk tomatpuré
- 1 dl piskefløde
- 1½ tsk honning
- salt og peber
Skær løget i tynde ringe og svits det i olivenolie i en gryde ved jævn varme. Hak hvidløg og tilsæt det til løgene sammen med krydderier og svits ca. 1 minut. Tilsæt vand, hakkede tomater og tomatpuré og lad det simre 5 minutters tid. Skær porren i tynde ringe og vend dem i suppen. Rør honningen i efter et par minutter og dernæst fløde. Varm igennem og smag til med salt og peber.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar