onsdag den 16. april 2014

Lækker madpakke-dip med linser, feta og citrus

Lad os ikke lægge skjul på det; det kan altså være lidt kedeligt med sådan en gang gulerodsstave på madpakken. Men er der derimod en lækker dip at dyppe dem i er det straks en anden sag! Her kommer derfor en virkelig lækker og frisk dip med højt proteinindhold og masser af smag. Velbekomme :)


Madpakke-dip med linser, feta og citrus (til 2-3 madpakker):
  • 1 dl røde linser + lidt af kogevandet
  • ca. 75 g feta, hakket
  • 1½ tsk fintrevet økocitronskal
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 tsk timian
  • 1 spsk kokosfibre (kan udelades - se beskrivelsen)
Kog linserne helt møre i letsaltet vand og hæld næsten alt vandet fra. Rør feta, citronskal og -saft samt timian i og blend til en glat masse. Rør kokosfibrene i og lad dippen køle af inden du kommer den på køl i en lufttæt beholder. Hvis du udelader kokosfibre, være da sikker på at hælde alt kogevandet fra linserne og damp dem evt. lidt ekstra i gryden - ellers bliver dippen lige lovligt tyndtflydende! ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar