Peanutbutter-cookies med mørk chokolade (ca. 30 små cookies):
- 260 g peanutbutter
- 3 mellemstore æg
- 3 dl rørsukker
- 1 tsk salt
- 4 dl grovvalsede havregryn
- 130 g mørk chokolade, grofthakket eller i 'knapper' som f.eks. dem fra Odense
Kom peanutbutter, salt, æg og rørsukker i en skål og pisk til det er godt blandet. Kom havregryn og chokolade i og pisk igen til det lige akkurat er blandet. Du får en tyk klistret dej, som rulles i kugler af ca. 3-4 cm i diameter og lægges på en bageplade med bagepapir med godt afstand imellem. Jeg kunne have 20 på en plade. Bag dem 8-10 minutter ved 200 grader og mas dem let flade med en gaffel, eller lad dem være som de er. Lad dem køle af 5 minutter og kom dem så over på en rist for at køle helt af, inden de pakkes i en kagedåse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar