søndag den 2. september 2012

Lækker linsesalat med dijonsennep og porre

Denne linsesalat, der både kan spises kold og varm, var nok den første ret, jeg prøvede at lave med linser. Opskriften er nem og stammer sjovt nok fra noget så fancy som "God mad. Let at lave." som mange måske kender hjemme fra mors kogebogssamling. 


Linsesalat med dijonsennep og porre (2-3 personer):
  • 2,5 dl grønne linser
  • 3-4 laurbærblade
  • 2 porrer
  • 4 store gulerødder
  • 1 spsk dijonsennep 
  • 1 spsk hvidvinseddike
Kog linserne med laurbærblade i rigeligt letsaltet vand.
Snit porrerne og skær gulerødder i tern. Svits gulerødderne i lidt olie og tilsæt porrer. Når begge dele efter et par minutter er møre (giv dem ikke for meget - de må gerne have lidt bid) vendes de kogte linser i sammen med sennep og hvidvinseddike. Fjern gryden fra blusset og smag til med salt, evt. mere sennep.

Som sagt er salaten også rigtig lækker kold, så den er velegnet til madpakketiden, som vi nu går i møde igen! 

Velbekomme :)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar