fredag den 28. september 2012

Salat med ovnristede druer og mandler

En blogger skrev "Grapes are like candy when they're roasted!" og jeg må virkelig give hende ret!
Hvor de fleste frugter og bær bliver syrlige af opvarmning, bliver vindruer blot endnu mere intense og søde i smagen.
Her kommer, hvad der nok ikke bliver den sidste salat i rækken med ovnristede druer!



Salat med ovnristede druer og mandler (2-3 personer):
  • 1 mellemstor klase druer (ca. 300 g måske - det kommer sig ikke så nøje) med eller uden sten
  • 1 tsk olivenolie
  • 1 lille drys salt
  • 1 håndfuld mandler
  • 3 lange gulerødder
  • 1 syrligt æble
Kom druerne i et lille ovnfast fad og vend med olivenolie og salt. Rist dem ved godt 200 grader i ovne i ca. 20-25 minutter. Vend rundt dem jævnligt så de bliver jævn ristet. Læg mandlerne på et stykke foldet stanniol og rist dem med i ovnen ca. 5-8 minutter.
Skær æblet i tynde både og striml gulerødderne med en kartoffelskræller.
Lad de ristede druer køle af lidt inden de anrettes i et salat fad med gulerødder og æbler. Drys med mandlerne.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar