tirsdag den 18. september 2012

Suppe med bagt peberfrugt og aubergine

En tur i ovnen fremhæver ofte sødmen og i det hele taget smagen i grøntsager. Det gælder især for peberfrugter, der får en dejlig intens smag, som man fx kan udnytte i denne nemme, men utroligt lækre suppe!



Suppe af bagt peberfrugt og aubergine (2 portioner):
  • 1 bakke/500 g snackpebre (eller tilsvarende røde peberfrugter)
  • 1 aubergine
  • olivenolie
  • 3 fed hvidløg
  • ca. 2 spsk hvidvinseddike
  • ca. 2 dl vand
  • Salt
Fjerne stilke og kerner fra peberfrugterne og del dem i halve eller kvarte. Skær auberginen ud i både og skær bunden af hvidløgsfedene (skrælden skal blive på!).
Fordel grøntsagerne på en bageplade (evt. med bagepapir), dryp med lidt olivenolie og drys med salt. Bag ca. 45 minutter ved 200 grader, eller til peberfrugterne er møre og skindene brankede.




Lad kortvarigt de bagte grøntsager køle af og flå så skindet af peberfrugterne. Kom dem i blenderen med aubergine og mas de bagte hvidløg ud af deres skræl. Tilsæt vand og blend til den konsistens, du foretrækker (min aubergine var ikke helt gennembagt, så min suppe blev lidt klumpet - men det gjorde ingenting.). Det bliver en lidt tyk suppe, men afhold dig fra at tilsætte for meget vand, da det jo tilsvarende fortynder smagen. Smag til med vineddike og salt og server med godt brød og ost!






Ingen kommentarer:

Send en kommentar