Rødbedesuppe (ca. 3 personer):
- ca. 700 g rødbeder - eller 4 af de kæmpestore (klargjort vægt)
- 1 løg
- 3 fed hvidløg
- 1 bouillonterning
- 1 liter vand
- 2 spsk vineddike
- Yoghurt eller cremefraiche til servering
Hak løg og hvidløg og svits det i en stor gryde med olivenolie. Skræl imens rødbederne og skær dem i mindre stykker. Kom dem i gryden sammen med vand og bouillon og lad det koge 30-40 minutter (afhængigt af rødbedestykkernes størrelse) eller til rødbederne er møre. Blend suppen glat med en stavblender og smag til med vineddike og evt. salt.
Server med en klat yoghurt eller cremefraiche, godt brød og ost.
Velbekomme!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar