Tag dem med på madpakken, eller spis dem som tilbehør til suppe. Velbekomme :)
Små græskarbrød med ost (ca. 10 stk.):
- ca. 300 g græskar eller butternut squash (klargjort vægt)
- 100 g finvalsede havregryn
- 200 g hvedemel
- ca. 80 g revet ost (Gerne en ost der smager af noget! Jeg brugte en almindelig mellemlagret danbo)
- 1 tsk salt
- 1 tsk bagepulver
- Pynt: græskarkerner (eller lignende)
Skær græskar/butternut squash i mindre tern og kom dem i en lille gryde med en smule vand i bunden. Damp/kog dem møre (ca. 8-10 minutter) og purer med en stavblender.
Tænd ovnen på 200 grader og beklæd en bageplade med bagepapir.
Vend mel, gryn, ost, salt og bagepulver sammen i en skål og rør græskarmosen heri, til du får en klistret dej. Sæt dejen i æggeformede klatter på bagepladen med en våd ske. Pensl med vand og pynt med græskarkerner (tryk dem evt. lidt fast i brødene). Bag ca. 20 minutter og nyd! :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar