Det, som jeg godt kan lidt ved jordskokkerne, er den usammenlignelige smøragtige smag og bløde konsistens. Netop dén egenskab bliver også fremhævet i denne salat, hvor jordskokkerne får selskab af en grøn pesto. Velbekomme! :)
Lun bønnesalat med jordskokker i pesto (aftensmad til 2):
- ½ pose frosne grønne bønner
- 1 stort æble
- 1 god håndfuld solsikkekerner
- ca. 400 g jordskokker
- olivenolie og salt til stegning
- 1½ spsk grøn pesto
- lidt citronsaft
Skyl jordskokkerne grundigt og skær ender og små knopper og mærker af (jeg anbefaler dem som sagt med skræl på). Skær dem i mindre stykker og kog dem næsten møre, ca. 5 minutter, i letsaltet vand. Rist imens solsikkekernerne på en varm, tør pande til de er gyldne og hæld dem over i en kop eller lignende til afkøling. Tø imens bønnerne op i eftervarmen på panden og kom dem i et salat fad. Skær æblet i tern og vend dem i bønnerne.
Hæld vandet fra jordskokkerne og rist dem ved middellav varme i lidt olivenolie på panden ca. 10 minutter eller til 'skallen' er mør (smag på dem). Tag panden af varmen og vend pestoen i jordskokkerne. Vend forsigtigt jordskokkerne med bønner og æbler. Dryp evt. med lidt citronsaft og drys med solsikkekerner.

Server med groft brød.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar