Kikærte-squashpandekager (5 stk.):
- 115 g kikærtemel
- 3 dl vand
- 200 g squash
- 2 fed hvidløg
- ½ tsk karry
- 1 spsk spidskommen
- 2 tsk garam masala
- 1 tsk salt
Rør kikærtemel og vand sammen i en skål. Riv hvidløg fint og squash groft og rør dem i dejen sammen med krydderier og salt. Lad dejen stå en halv time og hvile inden stegning af pandekagerne. Kom godt en dl dej på panden og spred squashen ud, så den ikke bare ligger i en klump på midten. Pandekagen skal være knap 20 cm i diameter og steges ca. 3 minutter minutter på hver side ved jævn varme. Du kan stege i olie eller tørstege på en slip-let-pande.
Auberginefyld:
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 1 grøn peberfrugt
- 1 stor aubergine
- 4 cocktailtomater
- 1½ dl yoghurt
- 1 spsk ketchup
- 1 tsk paprika
- salt
Hak løget og svits det i olie i en gryde. Hak hvidløget og skær peberfrugten i tern og svits dem med. Skær auberginen i kvarte skiver og tomaterne i kvarte og kom dem i gryden sammen med en smule vand og lad det simre til auberginerne er bløde og 'smadrede'. Vend rundt med jævne mellemrum. Tilsæt yoghurt, ketchup og paprika og smag til med salt og varm igennem.
Tak fordi du delte dem Thomas, lavede dem i weekenden og serverede dem med en avocado salsa. Det var super lækkert!
SvarSlet