lørdag den 8. juni 2013

Eksamensmad

Når man sidder med en eksamensopgave, der kræver al ens tid, er der ikke plads til megen madlavning. Men let's face it; hjernen har også brug for noget ordentligt at arbejde på, så her kommer en hurtig, lækker og sund ret til de eksamensramte! :)


Pandekager (uden æg) med squash og hytteost (1 person):
  • 1 spsk hørfrøpulver + 3 spsk kogende vand
  • 1½ dl mælk
  • 3 spsk mel
  • ½ tsk salt
  • ½ tsk bagepulver
  • ½ squash
  • 1 god skefuld hytteost
  • lidt citronsaft og -skal
Sæt hørfrøpulver og vand i blød, når alligevel laver dig en kop te, eller 5 minutter før du skal lave pandekage dejen. Pisk den nu seje slim sammen med mælk, mel, bagepulver og salt og varm en stor pande med en lille smørklat. Steg pandekagerne (der er dej til to store) efter almindelig fremgangsmåde, bortset fra at denne godt kan tåle lidt højere varme og længere tid end en almindelige pandekagedej.
Skær imens squashen i skiver. Når pandekagerne er færdig lægges de på en tallerken, og squashen ristes et par minutter på panden med en smule olie og salt. Lad den endelig bevare lidt bid. Arranger squash og hytteost i pandekagen og dryp med lidt citronsaft og drys med lidt reven citronskal. 

Velbekomme!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar