Karrysuppe med tigerrejer (2-3 personer):
- 3-4 fed hvidløg
- 1 spsk finthakket frisk ingefær
- 1½ spsk karry
- 1 tsk paprika + spidskommen
- ½ tsk kanel
- 6 dl vand
- 1 bouillonterning
- 3 gulerødder
- 3 store blade fra et spidskål
- 1 stor snackpeber
- 1 dåse kokosmælk/4-5 dl
- 1 spsk sød chilisauce
- 2 spsk citronsaft
- salt
- ca. 150 g tigerrejer
- evt. jævning: 1 spsk majsstivelse + 1 spsk vand
Her er den så, den gigantiske dåse! Nogen forslag eller ønsker til retter? :) |
Skær gulerødder og kål i tændstikker/julienne og snackpeberen i store tern. Hak hvidløgsfedene og svits dem i olie sammen med ingefær. Tilsæt krydderier og grøntsager og kort efter vand og bouillon. Lad det simre 5 minutters tid og tilsæt kokosmælk, chilisauce og citronsaft. Smag til med salt og evt. mere citronsaft og tilsæt rejerne og evt. jævning for en mere tyktflydende suppe. Varm igennem og server straks!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar