Pandekager med tandoorikrydret jordskokke-porrefyld (4-5 personer):
- 1 portion madpandepandekager (fx denne opskrift - gang med 1,5)
- 1 stort løg
- 3 fed hvidløg
- 750 g jordskokker
- 2-3 gulerødder
- 3 stængler bladselleri
- 2 store porrer
- 3 tsk karry
- 2 tsk paprika
- 3/4 spsk tandoorikrydderi (vi brugte Santa Marias)
- 3/4 dl fløde
- salt
- mangochutney til servering
Hak løget og svits det i olivenolie. Skrub jordskokkerne og fjern øjne, ender og mærker (men lad i øvrigt skrællen sidde). Skær dem i mundrette stykker og kom dem i gryden med hakket hvidløg. Svits dem fem minutters tid og tilsæt gulerødder i halve skiver. Kom lidt vand i bunden af gryden, hvis det har tendens til at brænde på. Læg låg over og skærimens porrerne i tynde ringe og skyl dem. Kom dem i gryden med krydderier, salt og fløde og vend rundt til de falder sammen. Læg igen låg på og lad retten simre 10 minutters tid, eller til jordskokkerne er møre. Smag til med salt og server med lune pandekager og mangochutney.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar