tirsdag den 25. marts 2014

Fantastisk æble-ingefærdressing til råkostsalater!

Jeg har (trods det mindre flatterende billede!) i flere måneder haft denne salatdressing i tankerne uden at få den realiseret, men nu skete det altså, og den kan virkelig pifte den kedeligste råkostsalat (fx bare revne gulerødder) op! En fantastisk intens og frisk syrlig-sød smag af æble og ingefær med et pift af citronskal - mums! :)



Fantastisk æble-ingefærdressing til råkostsalater:
  • 2 små æbler (gerne af en lidt syrlig slags - jeg brugte jonagored)
  • ca. 1 tsk frisk ingefær, grofthakket
  • 3 tern syltet ingefær (ikke sushislagsen, men den til bagning, som findes i velassorterede grøntsagsafdelinger)
  • skal og saft af ½ økocitron
Kom alle ingredienser (minus æbleskrog og -stilk) i et lille blenderglas/minihakker og blend til en glat konsistens. Smag til om der skal mere syre eller evt. sødme til (prøv da med lidt honning) og vend dressingen med fx revne gulerødder, rødkål, rødbeder etc. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar