onsdag den 5. marts 2014

Kinaradise-slaw med rødbede og æble

Jeg er har i flere år kastet lange blikke på de gigantiske hvide kinaradiser, som er overraskende billige i forhold til mængden, men uden at turde kaste mig ud i det, fordi jeg ikke vidste hvordan de smagte eller kunne tilberedes. Men så så jeg kæmperadisen hos Vanløse Blues i en ganske tilforladelig salat, og jeg tog teten op. Ganske mild i smagen og med en sprød radisekonsistens er jeg nu overbevist og her er resultatet af jomfru-kokkeriet! Velbekomme :)



Kinaradise-slaw med rødbede og æble:
  • 3/4 stor kinaradise
  • 1 runde rødbeder
  • 1 meget stort æble (eller to medium)
  • 3 spsk skyr eller lignende
  • 1 tsk (citron)honning
  • 1 tsk dijonsennep
  • saft og fintrevet skal af en halv økocitron
Skræl radisen og skær den i tændstikker/julienne. Skræl rødbederne og skær dem i halv og derefter i papirtynde skiver. Skær æblet i små tern og vend dem sammen med radise, citronsaft, skyr, honning og sennep. Kom blandingen i et fad og top med rødbeder og citronskal.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar