lørdag den 26. april 2014

Lowcarb gulerodskage med yoghurt-cream cheese til én

Jeg kan rigtig godt lide kager som er godt krydrede. Altså, med et ordentligt skud kanel, kardemomme, ingefær eller hvad det nu er. Det har jeg hørt svenskerne er ret gode til.. :) Nå, men her kommer en lækker svampet gulerodskage til én, der er klar efter 3 minutter i mikroovnen. Spis den som sund dessert eller luksusmorgenmad - eller til frokost, som jeg selv gjorde det...!



Lowcarb gulerodskage til én:
  • 1 meget moden banan
  • 1 lille gulerod (eller ca. 1,5 dl fintrevet gulerod, løstpakket)
  • 2 tsk kanel
  • 0,5 tsk ingefær
  • 0,5 tsk kardemomme
  • 1 knsp. allehånde
  • 1 knsp. salt
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 spsk kokosfibre
  • 1 spsk HUSK
  • 5 halve pekannødder eller valnødder
  • 3/4 spsk rosiner (kan udelades)
  • 3 stk kandiseret ingefær (kan udelades)
  • 1,5 dl yoghurt
  • 0,5 tsk honning eller andet sødt
Sæt et par kaffefiltre over kanten på et glas og hæld yoghurten heri til dræning en halv times tid eller længere. Purér bananen med en stavblender og riv guleroden fint. Rør begge dele sammen med krydderier, salt og bagepulver. Hak den kandiserede  ingefær groft og rør den i sammen med nødder i mindre stykker, kokosfibre og HUSK. Hæld dejen i en smurt skål eller ramekin og bag den ca. 3 minutter i mikroovnen. Tjek evt. efter 2,5 minut, da mængden af væske fra banan og gulerod afgør, hvor hurtigt kagen er færdig. Vend kagen ud af formen og lad den køle let af, mens du laver en kop te. Rør den drænede yoghurt med honning eller andet sødt og smør den over på gulerodskagen. Server straks.




1 kommentar:

  1. Wow, det ser godt nok lækkert ud! Jeg kan ikke få nok af gulerodskage, og den her ser perfekt tæt og fugtig ud!
    Kh
    Luise / Sesam, Sesam

    SvarSlet