Spicy kyllingegryde med kokosmælk og sweet potatoes (2 prs. som ret i sig selv - 3 med tilbehør):
- 1 stort løg
- 250 g kyllingebryst
- 2 sweet potatoes (eller ca. 300 g)
- 3-4 fed hvidløg
- ½ stor squash
- ½ stor aubergine
- 2 stængler bladselleri
- 1 lille dåse kokosmælk (165 ml)
- 1 lille dåse tomatpuré
- ½-1 spsk karry (afhængigt af hvor stærk, du ønsker retten og hvor stærk din karry er)
- 1 spsk spidskommen
- ½ spsk paprika
- 2 tsk ingefær
- salt
Hak løget og svits det i lidt olie og salt. Skær kyllingekødet i tern og svits det med løgene. Skær sweet potatoes, squash og aubergine i store tern og svits dem med efterhånden som du har skåret dem ud. Kom en smule vand i bunden, så det ikke brænder på, mens du lader det stå og simre. Hak hvidlød og skær baldselleri i skiver og kom det i gryden. Vend tomatpuré, kokosmælk og krydderier i og kog retten igennem. Grøntsagerne vil sandsynligvis allerede være møre, men hvis ikke, lader du bare retten simre til de er klar. Smag til med salt og server.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar