onsdag den 19. august 2015

Sangria med bourbon og kanel

En af de her skønne sommeraftener, vi har nydt godt af på det seneste, fik jeg nogle søde folk fra mit kor på besøg til en lille fest. Og da vi nu er korsangere, havde folk jo medbragt deres festsangmapper, så vi sad ude i baggården og nød livet mellem skåle i denne hjemmelavede sangria og vores yndlingssange, mens vinduerne blev åbnet på klem rundt omkring med tilråb om ekstranummer. Det var en af de der aftener, man kan leve højt på, når det bliver koldt og mørkt i vejret igen! :-)



Sangria med bourbon og kanel:
  • 1,5 flaske rødvin (bare en billig slags)
  • 1,5-2 dl bourbon (jeg brugt Jim Beam)
  • 2 kanelstænger
  • 3 små økoappelsiner
  • 1 æble
  • ca. 1 dl sukker
  • danskvand til at toppe med
Skær appelsinerne i halve og derefter i tynde skiver på tværs af bådene. Skær æblet i tern og kom dem i en stor glasbowle sammen med appelsiner, rødvin, sukker, bourbon og kanelstænger. Lad det trække på køl i nogle timer (tror min stod ca. 6 timer, men mindre kan nok også gøre det) og smag om du vil have den sødere/syrligere/stærkere. 
Ved servering hældes ca. 3 dele sangria i et glas toppet med 1 del dansvand.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar