tirsdag den 9. oktober 2012

Ovnbagt rodfrugtfad med avocado

Jeg havde læst flere opskrifter om bagt avocado og tænkte, at tiden var inde til at afprøve en ny måde at spise avocado på. - Her er resultatet!



Ovnbagt rodfrugtfad med avocado (2-3 personer):
  • 5 mellemstore kartofler
  • 3 gulerødder
  • 2 rødbeder
  • 1 avocado
  • 1 spsk olivenolie
  • oregano
  • salt
  • En god håndfuld revet ost
Skær kartofler, gulerødder og rødbeder i tyndeskiver (ca. 3 mm) og fordel dem i et ovnfast fad. Vend med olivenolie, salt og oregano.
Skær avocadoen i tynde både og læg dem oven på rodfrugterne. Drys med lidt salt og top med revet ost. Dæk fadet med folie og bag ca. 30 minutter ved 210 grader nederst i ovnen.


Det er svært at beskrive smagen af bagt avocado, men den er klart anderledes end den friske! Lidt nøddeagtig, måske..  Tør du prøve selv? :)

I øvrigt er det en god ide af sørge for at dække avocadostykkerne nogenlunde med ost, så de ikke bliver for mørke og brændte.

Server med en syrlig-sød salat. Fx denne med ovnristede druer, æblebåde og persille:





Ingen kommentarer:

Send en kommentar