lørdag den 3. november 2012

Dadelkonfekt med mørk chokolade og lakrids

Disse lækkerbidskner er ikke tilsat sukker, men sødes naturligt af dadler. Kombinationen af kakao/mørk chokolade og lakrids er desuden eminent!




Dadelkonfekt med kakao og lakrids (ca. 20 store stykker):

  • 200 g tørrede dadler (vægt med sten)
  • 100 g mandler
  • 50 g fine havregryn
  • 5 spsk kakao
  • 100 g mørk chokolade
  • lakridspulver til pynt
Fjern stenene fra dadlerne og hak dem groft. Kom dem i et stort glas eller en anden beholder og fyld vand i til det lige akkurat dækker (tryk evt. dadlerne en smule sammen). Lad dem stå i blød natten over på køl og hæld så vandet fra (gem det evt. til sødning af andre ting, fx havregrød).
Blend dadlerne og tilsæt mandler og gryn lidt af gangen, til du får en glat masse. Kom massen i en skål og rør kakao i. Sæt skålen på køl 1 times tid til massen er stivnet lidt, og form så kugler af den med hænderne. Smelt chokoladen i et vandbad og vend kuglerne heri. Drys med lakridspulver (alternativt kakao).
Opbevar kuglerne i en tætsluttende emballage i køleskabet.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar