fredag den 22. marts 2013

Paleo selleri-burgerboller

...Eller bare selleribøf?
Jeg faldt over denne opskrift på paleo-burgerboller den anden dag og tænkte, at det da måtte afprøves - og som sagt så gjort.
Det lyder lidt mærkeligt, at man kan rive nogle grøntsager, komme lidt æg og malede sesamfrø ved og få noget, der minder om en bolle ud af det, men det fungerede faktisk forbløffende godt!
Efter en tur i ovnen føles undersiden af disse selleribøffer (som det jo egentlig er) næsten lige som en nybagt bolle! :)




Paleo selleri-burgerboller (6-8 stk):
  • 400 g selleri
  • 200 g gulerødder
  • 1 dl malede sesamfrø (jeg brugte min kaffekværn - prøv ellers med en minihakker eller erstat evt. med en blanding af tahin og mel)
  • 2 store æg
  • 1 tsk salt
  • sesamfrø til pynt
Riv selleri og gulerødder fint. Rør æg og sesammel sammen i en står skål og vend grundigt de revne grøntsager og salt heri. Form 6-8 flade boller (afhængigt af hvor store du ønsker dem) med hænderne og læg dem på en bageplade med bagepapir. Sørg for at trykke dem godt sammen også i kanterne. Bag dem 20 minutter ved 180 grader.

Server med dit yndlingsburgerfyld (brug to boller - en til top og en til bund), eller spis dem som selleribøffer med mangochutney til en frisk salat!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar