søndag den 31. marts 2013

Sommerlig hytteostsalat på sprød romaine

Vi er vist alle sammen ved at være lidt utålmodige efter forårets og sommerens komme, og kan man jo på forskellig vis forsøge at hjælpe den på vej ved at køre sneen væk i en trillebør, tage shorts på - eller lave sommerlig mad! :)
Her kommer opskriften på en nem og lækker hytteostsalat, der kan spises som forret med sprød salat, som pålæg til frokosten eller i en sandwich eller et pitabrød. Velbekomme! 




Sommerlig hytteostsalat på sprød romaine (måltid til 2 personer):
  • 6-8 cherrytomater
  • 2 stængler bladselleri
  • 1/4 stor agurk
  • ½ fed hvidløg
  • 250 g hytteost
  • salt og peber
  • 1 squeeze lime- eller citronsaft
  • 1 miniromainesalat
Skær tomaterne i kvarte, agurken i tern og bladsellerien i små stykker. Riv hvidløg fint og vend det sammen med grøntsager og hytteost. Smag til med salt og peber og citrus. Server på blade af miniromaine med godt brød.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar