lørdag den 1. juni 2013

Fedtfattig sommertærte

Tærter kan ofte være skjulte kaloriebomber med det høje fedtindhold i bunden. Her kommer imidlertid en dejlig grøntsagstærte med en lækker fedtfattig bund lavet stort set på mel og yoghurt. Velbekomme! :)



Tærtebund:
  • 100 g hvedemel
  • 100 g grahamsmel eller fuldkornshvedemel
  • 150 g yoghurt (jeg brugte sødmælksyoghurt 3%)
  • 1 tsk salt
  • 2 tsk bagepulver
Bland mel, salt og bagepulver i en skål og rør yoghurten i. Saml dejen og ælt den glat. Rul den ud og læg den i et smurt tærtefad. Prik bunden med en gaffel og forbag 8 minutters tid ved 200 grader. Forbered imens fyldet.

Fyld:
  • 150 g grønne bønner (jeg brugte frosne, optøede)
  • 150 g broccoli
  • 4 cocktailtomater
  • 3 æg
  • 1 dl mælk
  • 4 spsk hytteost
  • ½ tsk salt
  • peber
Skær tomaterne i kvarte og broccoli og bønner i passende stykker.
Pisk æg og mælk sammen i en skål og rør hytteost, salt og peber i. Fordel grøntsagerne på den forbagte bund og hæld æggemassen over. Bag i 30-35 minutter ved 200 grader.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar