Her kommer en paleo og vegetarisk lasagne lavet med tynde skiver af squash og aubergine toppet med parmesan - velbekomme! :)
Ratatouille-lasagne (2 personer):
- 1 løg
- 3 forårsløg
- 1 dåse hakkede tomater
- oregano og salt
- 1 stor aubergine
- 1 stor squash
- 1 peberfrugt
- 40 g revet parmesan (jeg brugte en af de der små poser)
Hak løget fint og svits det i olivenolie. Tilsæt hakkede tomater og forårsløg i skiver og lad det simre, mens du ordner grøntsagerne: Skær auberginen i tynde skiver på tværs og squashen ditto på langs. Skær peberfrugten i strimler og smag tomatsaucen til med salt og oregano. Kom nu et tyndt lag af saucen i bunden af et ildfast fad og læg herefter skiftevis lag af squash, aubergine og peberfrugt med en smule tomatsauce og et drys salt i ny og næ i mellem. Top med ca. 3/4 af parmesanen og bag lasagnen ca. 50 minutter ved 200 grader. Dæk evt. med stanniol, hvis den bliver mørk. Drys det sidste parmesan over den færdige lasagne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar