søndag den 28. juli 2013

Iskaffe med lakrids

Jeg går lidt amok med lakridspulveret for tiden og spiser det endda på mine havregryn om morgenen. Denne lækre, svalende iskaffe har derfor også fået et skud lakrids - og det klæder den fantastisk godt, synes jeg! :)


Iskaffe med lakrids (1 glas):

  • 1 tsk instant kaffe-pulver med top
  • 1 lille tsk lakridspulver
  • 1½ dl iskoldt vand
  • 3-4 isterninger, evt. let knust
  • 2 spsk kokosmælk eller anden (gerne lidt fed) mælk
  • 1 tsk ahornsirup eller lignende (jeg brugte en sirup med hasselnøddesmag, jeg er så heldig at have stående)
Kom instant kaffepulver, lakridspulver og sirup i bunden af et højt glas. Hæld vandet i og rør rundt. Tilsæt kokosmælk og isterninger, rør og server straks!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar