Der er nu ikke noget så indbydende som ting anrettet i glas, og hvorfor ikke gøre lidt ud af morgenmaden på en nem måde? Her til morgen lavede jeg denne parfait eller morgenmadstrifli med en rest græskarmos, jeg havde i fryseren, tilsmagt med varme krydderier og lagt i lag med skyr og müsli. Nem, lækkert og flot! :)
Pumpkin Pie Parfait (1 portion):
- ca. 1-1½½ dl pureret kogt græskar (eller butternut squash), koldt
- 1½ tsk kanel
- ½ tsk ingefær
- 1/4 tsk kardemomme
- 2 tsk af dit foretrukne sødningsmiddel
- 5-6 spsk skyr
- 2-3 spsk müsli (gerne en med lidt knas i: jeg ristede selv lidt mandler og gryn i ½ tsk kokosolie og 1 tsk agavesirup på panden)
Rør græskarpureen sammen med krydderier og sødning og læg den lagvis i et glas med skyr og müsli. Server straks med en varm kop kaffe.
uff! Det ser godt nok lækkert ud!
SvarSlet