Sommersalat med fisk (aftensmad til 2):
- ca. 3-400 g mørksejfilet (eller anden hvid fisk, fx lyssej, torsk, kulmule, rødfisk etc.)
- 1 spsk hvidvinseddike
- 2 laurbærblade
- 300 g hvidkål
- 1 moden avocado
- 100 g edamamebønner
- lidt citronsaft
- ca. 200 g cherrytomater
- 50 g gedefriskost eller feta, smuldret
- 1,5 spsk olivenolie
- 1 spsk æblecidereddike
- 1 tsk honning
- 1,5 tsk dijonsennep
- salt og peber
Kom fisken i en gryde med lidt vand i bunden samt hvidvinseddike, laurbærblade og et drys salt. Bring til simren og damp under låg i 5-7 minutter til fisken er mør. Tag fisken op af gryden og pluk dem i mindre stykker og lad dem køle af.
Snit kålen fint, skær avocadoen i tern og tomaterne i halve. Pisk olivenolie, æblecidereddike, honning og sennep til en dressing og smag til med salt. Vend edamamebønnerne med lidt citronsaft og salt.
Fordel kålen på to store tallerkener og anret avocado, edamamebønner, tomater og fisk ovenpå. Dryp med dressingen og top med smuldret gedeost.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar