Tarte aux cassis (Fransk solbærtærte), 6-8 prs.:
- 200 g mel
- 0,5 tsk salt
- 3 spsk sukker
- 120 g koldt smør
- 3 spsk vand
- 1 lille sammenpisket æg
- 25 g mandelflager
- 0,5 liter vanillekagecreme (lav din egen eller snyd med en brevversion fra fx Dr Oetker), gerne tilsat ekstra vanillesukker
- ca 200-300 g friske solbær og hindbær
- Flormelis til drys
Bland mel, salt og sukker i en skål. Skær smørret i tern og smuldr det i melet med fingrene til den har en ensartet struktur. Tilsæt vand og saml hurtigt dejen (lad være med at ælte for meget). Form til en flad kugle og pak den i film. Læg den på køl mindst en time (men du kan også sagtens lave dejen dejen før) og rul den så ud, så den passer i en (smurt) 25 cm Ø tærteform. Form høje kanter og pensl dem med æg. Drys med mandelflager, prik med en gaffel og bag tærtebunden ca. 20 minutter ved 175 grader eller til den er gylden og dufter. Lad den køle helt af på køkkenbordet og fyld med vanillekagecreme. Top med solbær og hindbær og drys med flormelis. Serveres let afkølet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar