mandag den 29. oktober 2012

Lynhurtig salsasuppe

Den anden aften, hvor jeg havde gæster, spiste vi nachos med ost og salsa. Men sådan et glas salsa bliver jo aldrig tømt, og jeg syntes alligevel, det var en skam bare at smide resten ud. Da jeg så dagen efter ville bikse en nem aftensmad sammen, blev det til denne lynhurtige tomatsuppe med salsa!




Lynhurtig salsasuppe (til 1 sulten person):

  • 1 dåse hakkede tomater
  • ca. 3 spsk medium stærk salsa
  • ca. 2 tsk honning eller sukker
  • 1 tsk oregano
  • salt
  • Yoghurt/cremefraiche til servering
Kom hakkede tomater og salsa i en gryde med oregano og varm op til kogepunktet. Smag til med salt og honning og server med en klat yoghurt eller cremefraiche og godt brød!





2 kommentarer:

  1. Normalt er jeg ikke så vild med suppe, men den her fangede alligevel min interesse da ordet "salsa" kom ind i billedet. Da jeg så tidligere i dag kom kold, træt og forfrossen hjem fra mit studie lød suppe pludselig meget tillokkende. Nu sidder jeg så under min dyne med det færdige resultat, and daaaamn it's good :D
    Jeg læser iøvrigt din blog til daglig og jeg elsker hvor tit du lægger nye indlæg ind - bliv endelig ved med det!
    Mange venlige hilsner fra Mie :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for en sød besked - og dejligt at høre fra en trofast læser! :-)

      Slet