Jeg foretog et par småjusteringer i frk. sveskes opskrift efter skabsbeholdning (har ikke HUSK/loppefrøskaller og brugte hørfrøpulver i stedet) og kaloriehensyn (brugte mindre ost) og så fordoblede jeg opskriften, så den med det simple tilbehør sagtens kunne mætte to personer. Vi spiste dem som sagt med en lækker tunsalat, men jeg tror også fladbrødene ville egne sig glimrende som minipizza-bunde! :)
Paleo grøntsagsfladbrød (7-8 stk.):
- 350 g blomkål
- 250 g spidskål
- 4 medium æg
- 70 g revet pecorino eller lignende hård ost (parmesan fx)
- 1 tsk salt
- 3 spsk hørfrøpulver
Tænd ovnen på 175 grader. Skær kålene i mindre stykker og puls dem i blenderen til ris-struktur. Rør 'risene' godt sammen med de øvrige ingredienser og beklæd en bageplade med bagepapir. Form 7-8 flade 'brød' af ca. 1,5 cm tykkelse med hænderne. Grøntsagerne afgiver megen væde, så det er en god ide at klemme en god del af væden ud, når du alligevel står med det i hænderne. Bag 'brødene' 25-30 minutter eller til de er faste.
Tunsalat med lime:
- 1 lille løg
- 1 stor snackpeber
- saften af ½ lime
- 1/4 tsk salt
- 1 dåse tun (i olie)
Hak løget fint og skær snackpeberen i små tern. Grøntsagerne sammen med tun og limesaft og smag til med salt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar