Hjemmelavet skildpaddeis med hindbærsauce (4-5 personer).
- 1 liter vanilleis (vi brugte Nettos Apassionato, som er ret blød at arbejde med)
- 8-9 store Toms Skildpadder
- 300 g hindbær (jeg brugt frosne)
- 2 tsk vanillesukker
- 1½ spsk sukker
- lidt jævning
Start med at tilberede saucen (kan gøres dagen i forvejen): Kog hindbærrene sammen med vanillesukker og sukker til en jævn sauce og juster konsistensen med lidt jævning (jeg brugte 1 lille spsk maizena rørt op med 1 spsk vand). Bliver saucen for tyk kan du fortynde den igen med lidt vand.
Hak skildpadderne groft og mos dem sammen med isen uden at røre cremen helt ud. Stil evt. isen i fryseren igen, hvis den er smeltet for meget inden servering.
Server i portionsglas og lad hver tilsætte sin hindbærsauce. Velbekomme! :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar