Morgenmadslakridstærter med yoghurt- og blåbærfyld (2 stk.):
Bunde:
- ½ mellemstor banan
- 2 tsk lakridspulver
- 2 tsk malede hørfrø
- 1 dl havregryn (jeg bruge finvalsede)
- 14 mandler
- 1 pinch salt
Hak mandlerne fint og purer bananen i et lille blenderglas eller med en stavblender. Der må helst ikke være nogen klumper. Rør lakridspulver, salt og hørfrøpulver i mosen og herefter mandler og havregryn. Fordel dejen i to små, let smurte tærteforme eller ramekiner af ca. 10-12 cm diameter idet du trykker dejen godt sammen med fingrene eller en ske og former kanterne. Bag bundene ca. 10-12 minutter ved 200 grader. Vend dem ud af formene og lad dem køle af på en rist. Hvis du bage bundene dagen i forvejen, kan du evt. lige riste dem på brødristeren, så de bliver sprøde igen.
Fyld:
- 3 dl yoghurt naturel
- ca. 75 g blåbær
- revet skal af en halv økocitron
- 1 tsk citronsaft
- 1 tsk agavesirup (eller flydende honning eller andet sødemiddel)
Dræn yoghurten i tre kaffefiltre sat inden i hinanden over fx et stort vandglas, ca. 2-3 timer, eller til ca. 1 dl væde er dryppet fra. Gem yoghurten på køl ind til anretning: mos bærrene sammen med yoghurten med en gaffel og rør citronsaft, agavesirup og citronskal (gem en smule til pynt) i og lad det stå og trække smag lidt, gerne en halv times tid. Fordel yoghurtcremen i tærteskallerne og pynt med citronskal og bær. Server straks!
Åh, denne ser jo fantastisk ut! Kan sikkert også lages som en pai! :0)
SvarSletHelt sikkert! Og det er altså virkelig en skøn morgenmads-forkælelse! ;)
Slet