lørdag den 15. februar 2014

Smørstegte rosenkål med appelsin og parmaskinke

Her kommer en lun salat, som er klar i en håndevending, med masser af smag og god mætteevne. Spis den til frokost eller et let aftensmåltid eller som forret. Velbekomme! 


Smørstegte rosenkål med appelsin og parmaskinke (1 person):
  • ca. 10-12 rosenkål
  • smør til stegning
  • salt
  • 1 appelsin
  • 4 skiver parmaskinke eller serrano
  • balsamicoglaze
Fjern grimme blade fra rosenkålene og skær dem i kvarte. Steg dem i en klat smør på panden med et godt drys salt. Skræl imens appelsinen og skær den i både. Sno skinkeskiverne til fire 'stænger' og anret dem på en tallerken oven på de stegte rosenkål og appelsin. Pynt med lidt balsamicoglaze og server. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar