Speltsalat med spinat, æble og tørrede bær (2-3 prs.):
- ca. 400 g/4 dl kogte speltkerner (ca. 175 g ukogte, vil jeg tro)
- 1 spsk olivenolie
- 1½ spsk citronsaft
- salt og peber
- ½ pose (ca. 175 g) frisk spinat
- 2 syrligsøde æbler
- 2-3 spsk tørrede bær (fx tranebær, gojibær, blåbær - evt. en blanding)
- 2 spsk græskarkerner (eller solsikkekerner)
Vend de kogte (kolde) speltkerner sammen med olie og citronsaft og smag til med salt og peber. Tørrist græskarkernerne på en varm pande, skær æblerne i tern og 'saml' salaten. Min erfaring viser, at det er ret svært at 'vende' salaten sammen, som man normalt ville gøre, pga. spinatbladene, da de øvrige ingredienser har det med at ende i bunden af skålen.
Prøv i stedet at samle salaten ved at lægge skiftevis (tynde) lag af de forskellige ingredienser (gem evt. kernerne til toppen), som når man laver lasagne!
Prøv i stedet at samle salaten ved at lægge skiftevis (tynde) lag af de forskellige ingredienser (gem evt. kernerne til toppen), som når man laver lasagne!
Som sagt udgør salaten et måltid i sig selv, men den kan også spises med fx. linsedeller. Velbekomme! :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar