tirsdag den 20. november 2012

Burger med rødbede-linsedeller og tomatsalat

Her kommer en genganger på bloggen i nyt selskab; nemlig de lækre rødbedelinsedeller (nok blandt mine absolut favorit veggedeller!), som du finder opskriften på her. Denne gang fungerer de som fyld i en burger med hjemmebagte boller (prøv fx disse koldhævede morgenboller) smurt med grøn pesto og/eller grovkornet sennep.
Hertil fik vi en frisk tomatsalat, som du finder opskriften på nedenfor. Bon appetit!




Frisk tomatsalat med æble:
  • ca. 8 cherrytomater (gerne blandede farver)
  • 1 æble
  • 1/3 agurk
  • 1½ spsk hvidvinseddike
  • ½ spsk honning
  • salt og peber
Skær tomaterne i kvarte og æble og agurk i tern. Vend med eddike og honning samt et drys salt og peber i en salatskål.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar